Langfredags gudstjenester
Langfredags gudstjenester
Fangel Kirke: Fredag den 3. april kl. 10.00
Gudstjeneste, hvor fløjtenist Selma Marie Hallberg Dickmeiss medvirker. Selma har musikalske rødder i både klassisk, folk og rytmisk musik. Hun har spillet, fra hun var 4 år gammel, og går nu på MGK i Odense (forberedelse til konservatoriet). Til denne gudstjeneste vil man kunne opleve musik fra barokken og romantikken.
Stenløse Kirke: Fredag den 3. april kl. 16.00
Til langfredags gudstjeneste får vi besøg af en trio bestående af Bjørn Krog Thesbjerg på orgel, Poul Find på kontrabas og Ulrika Rosdahl på sang.
Bjørn Krog Thesbjerg er uddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Til daglig virker han som organist og korleder ved Brændekilde og Bellinge kirker og turnerer med Beatsalmer og Ulrika Rosdahl Quartet.
Poul Find har en diplomeksamen fra Syddansk Musikkonservatorium og har været fastansat i Odense Symfoniorkester siden 1980 indtil sin pension i 2022 og bruges flittigt i forskellige musikalske konstellationer, blandt andet i Ulrika Rosdahl Quartet.
Ulrika Rosdahl har studeret ved sangpædagog Ulla Blom og Anne Rosing og virker til dagligt som kirkesanger og korleder ved Brændekilde og Bellinge kirker, turnerer med Perry Stenbäck & Dekadans og Ulrika Rosdahl Quartet. Hun bruges i en bred vifte af musikalske sammenhænge og afholder kor-workshops med fokus på sangteknik og fortolkning.
Trioen musicerer tit sammen og byder her på et varieret og dybtfølende musikalsk program med udgangspunkt i Langfredagens tema omkring lidelse, sorg, tomhed og afmagt.














