Sogneudflugt til Tranekær Slot
Den årlige Fangel-sogneudflugt gik denne gang til Tranekær Slot på Langeland. Vi var 40 deltagere, som på slotspladsen blev modtaget af vores guide, der tog os med på en interessant rundvisning i de smukke lokaler. Undervejs fortalte han levende om slottets mangeårige historie. Alt sammen krydret med sjove og tankevækkende anekdoter, fortalt til ham af greven. Der blev derefter tid til at nyde kaffe og kage i restaurant Generalen, inden bussen kørte os tilbage til Fangel Sognehus. Her ventede smukt dækkede borde, og vi sluttede dagen af med smørrebrød, øl, snaps og kaffe. Alt i alt et vellykket arrangement i godt selskab og med dejligt vejr.