Foredrag i Stenløse og Fangel
Det uperfekte menneske
– mellem gudbilledlighed og syndighed
Stenløse konfirmandhus torsdag den 10. september 2020 kl. 19.00
Ifølge luthersk kristendom var kun én perfekt: Jesus Kristus. Men hvad så med alle os andre? - Ja, vi må nøjes med mindre. Men kan vi det? Og hvor lidt kan gøre det? I forhold til Vorherre, til samfundet, til mine nærmeste og til mig selv? Heldigvis er det kun den syndfri, der kan kaste den første sten. Og heldigvis har det uperfekte også plads.
Tidligere sognepræst og seminarielærer, Henrik Bækgaard, vil i sit foredrag kredse om det uperfekte menneske, som vi alle er. Emner såsom syndighed, skyld, skam, tilgivelse, rum- melighed og mulighed vil på nuanceret vis blive analyseret og diskuteret gennem tekster, filmklip, kunstværker, sange og måske et lille eventyr af H. C. Andersen. Og mon ikke Søren Kierkegaard også får lov til at snige sig ind med en tanke eller to.
Henrik Bækgaard