Foredrag
Foredrag: Tillykke Morten Korch - 150 år
Fangel Sognehus: Tirsdag den 22. september kl. 19.00
Morten Korch er blandt Danmarks mest læste forfattere, selv om hans bøger gennem tiden ofte er blevet mødt med stor kritik. Men hvad er det ved hans fortællinger, der fortsat fascinerer generation efter generation?
Med udgangspunkt i Morten Korchs liv, erindringer og forfatterskab sætter dette foredrag fokus på de værdier og den livsforståelse, der præger Morten Korchs univers.
Som deltager inviteres du med på en rejse gennem fortællingerne, tiden og mennesket bag den folkekære forfatter.
Foredraget 'Tæl kun de lyse timer' er ved Lene Jørgensen, der er studenter- og sognepræst i Odense.


Foredrag: Halfdan Rasmussen – den skønne digter
Stenløse Konfirmandhus: Tirsdag den 17. november kl. 14.00-16.00
Den vidunderlige digter havde et spændende liv og stod uophørligt ved sine høje idealer om fred mellem mennesker og respekt for livet. Tolerance og menneskelige værdier var meget vigtige ideer for Halfdan Rasmussen – men det var humor og kærlighed til børn og det barnlige sind også.
Til foredraget fortæller Hans Peter Rasmussen om Halfdan Rasmussens liv, og der bliver læst mange af hans digte op – både de alvorsfulde og skønne og ikke mindst de vidunderligt morsomme, ja måske endda geniale børnerim.
Vi synger også et par af hans sange i fællesskab.









