Arrangementer
Kommende arrangementer
Foredrag: Halfdan Rasmussen – den skønne digter
Stenløse Konfirmandhus: Tirsdag den 17. november kl. 14.00-16.00
Den vidunderlige digter havde et spændende liv og stod uophørligt ved sine høje idealer om fred mellem mennesker og respekt for livet. Tolerance og menneskelige værdier var meget vigtige ideer for Halfdan Rasmussen – men det var humor og kærlighed til børn og det barnlige sind også.
Til foredraget fortæller Hans Peter Rasmussen om Halfdan Rasmussens liv, og der bliver læst mange af hans digte op – både de alvorsfulde og skønne og ikke mindst de vidunderligt morsomme, ja måske endda geniale børnerim.
Vi synger også et par af hans sange i fællesskab.

Lysgudstjeneste for børn
Stenløse Kirke: Onsdag den 18. november kl. 17.00
Lys har vi brug for i den mørke tid, hvor november er optakt til advent. Derfor holder vi en børnegudstjeneste, der handler om lys. Vi skal synge om lys og høre tekster fra Bibelen om lys.
Lysgudstjenesten er for alle. Den er en hyggelig tradition i Stenløse kirkes dejlige kirkerum.
Denne lysgudstjeneste bliver samtidig sidste undervisningsgang for efterårets minikonfirmander, der bagefter inviteres til afslutningsfest i konfirmandhuset sammen med deres familier.


Litteraturkreds
Fangel Sognehus: Onsdag den 25. november kl. 19.00-21.00
Er litteraturkreds noget for dig? Du vil komme til at diskutere de valgte bøger med andre, og det åbner for fortolkninger, du måske ikke selv havde opdaget. Det kan give en rigere læseoplevelse at være sammen om læsningen.
Litteraturkredsen henvender sig til alle læselystne og indledes begge gange med et kort oplæg. Derefter snakker vi og drøfter aftenens bog og tema.
"Sandøs rose" – et litterært supplement (25. november)
Næste læsekreds er onsdag den 25. november. Her gælder det bogen "Sandøs rose", der blev udgivet i foråret 2026 af Jesper Wung-Sung. Romanen fungerer som en intens, selvstændig modhistorie til "Løgneren". Her er ordet givet til den unge og attråede Annemari Høst, og læseren får et dybt og nuanceret indblik i en kvinde, der kræver frihed og kærlighed i et stift, lille øsamfund. Romanen er både en selvstændig fortælling, men også et litterært supplement til den oprindelige klassiker.
Litteraturkredsen foregår i Fangel Sognehus kl. 19.00-21.00 og ledes af Annette Kjær Jørgensen og Helle Taarnhøj Ulbak. Undervejs serverer vi vin og chips.
Vi håber, at du har lyst til at dykke ned i romanen og dele oplevelsen med andre.
Tilmelding
Tilmelding er senest en uge før arrangementet til Helle på tlf. 21232254 eller helleulbak@live.dk








